Forside Ledige stillinger

Ledige stillinger

Sundby Boldklub søger ofte trænere og ledere. På denne side vil de mere specifikke ønsker fra klubben blive lagt ud. Men du er altid velkommen til at kontakte en af vores afdelinger for at forhøre dig om muligheder.

KONTAKT BESTYRELSEN

Sundby Boldklub er en forening, som er i rivende udvikling. I nærmiljøet er der gennem de senere år blevet bygget en del nye boliger og SB har gennem de sidste 10 år satset på at tilbyde et attraktivt og udviklende træningsmiljø, særligt for ungdom.

Vi vokser og vi har brug for trænere til vores ungdomsafdeling. Vi har både pige og drengehold. Vi har både elite og bredde fokus i alle afdelinger fra U10 og opefter.

Vi ønsker veluddannede trænere med tæft for at udvikle hele spillere, der bliver en succes i fodbolden, socialt og bliver gode kammerater.

Vi mangler lige nu en ansvarlig for vores Fnuggiafdeling, som er spillere under 7 år.

Du er:

• Den der tør tage ansvaret for Sundby Boldklubs fremtid
• Træner på vej op ad DBU’s forskellige uddannelsestrin
• Klar på at lege med fodboldtræning og motorisk udvikling
• En person, der har ører og øjne åbne så du kan være en del af en klub med en stærk sportslig profil, men du har også lyst til at inddrage spillere og forældre i udviklingen omkring fnuggierne
• Klar til at arbejde ud fra et koncept, som Uefa anerkender, men har også lyst til at udvikle
• Struktureret og klar i din kommunikation
• Måske studerende, som vil supplere SU med et givende bijob
• Måske spiller i senior eller ungdomsafdelingen.

Vi tilbyder:

• Et udviklende job, hvor du 3 gange om ugen skal forestå koordineringen af træningen for de yngste medlemmer i Sundby. Du skal kunne lede de til Fnuggitræningen ansatte ungdomsspillere og forældrene, så de mere end 100 spillere får god, sjov og inspirerende træning.
• 10 timers deltidsjob om ugen på projektet til 150 kr. i timen
• Bonus, såfremt din indsats får flere medlemmer end hidtil til at vælge Sundby Boldklub
• Et stærkt og fagligt fællesskab
• Årets børneklub i 2011 og årets klub i København 2015
• En forening med krav og forventninger til dig, men også muligheder for at udvikle dig socialt og fodboldfagligt
• En klub, der over de næste 6 år skal udvikle sig endnu mere

Vi forventer:

• At du er stærk i dialogen med børn, forældre, og de ungdomsspillerne, som du skal lede samt sidst men ikke mindst resten af klubben.
• At du kan udtrykke dig klart og tydeligt skriftligt – i foldere og anden kommunikation
• At du kan organisere og visualisere kvalitets fodboldtræning
• At du afvikler månedlige forældremøder
• At du sikrer afviklingen af lyserød og lyseblå lørdag, hvor børnene og forældrene kan være til fodbold uden hverdagens stress.
• At du tør blive målt på:

o Forældretilfredshed
o Fastholdelsessucces
o Tilgang af nye spillere

Ansøgning skal være os i hænde inden senest den 16. november 2016.

Kontakt:

Peter Christiansen eller Bo Hammer

mugsol@mail.tele.dk, hammerbo@icloud.com

SB INFO