Forside Medlemskab

Medlemskab

AFDELINGHALVÅR PRISHELÅR PRISAfdeling
Senior925,-1.850,-
STUDERENDE/GLS750,-1.500,-
PASSIV200,-400,-
BØRN & UNGDOM
Årgang 05 -1025,-2050,-U 13 til U 19
Årgang 06 til 08825,-1650,-U 10 til U 12
Årgang 09 til 10650,-1300,-U 08 til U 09
Årgang 11-12 osv.650,-1300,-U 07 og nedefter

 

Klubben udsender kontingentopkrævning i henholdsvis januar og juli. Såfremt der er fejl i opkrævningen eller den slet ikke når frem, skal du kontakte Administrationen
mail: partner@sundbyboldklub.dk

Husk at meddele flytning til klubben.

Har du ikke betalt kontingent, kan du ikke spille kampe for klubben.

Hvis du ikke har udmeldt dig af klubben inden den 20/12 eller den 1/7 skal du betale kontingent for det næste halve år

 

Indmeldelse af nye medlemmer
Først kontakter i træneren for de enkelte hold for at se om der er ledige pladser på holdet.
Hvis der er ledigt på holdet oplyser i følgende til den pågældende træner:

  • Navn
  • Adresse
  • Postnr. + By
  • Tlf
  • E-mail (Hvis under 18 så forældres)
  • Fødselsdato
  • Tidligere klub & hvornår man sidst spillede der

Indmeldelse kan kun ske via den pågældende træner. som videre sender data til administratoren.

Ved flytning fra en anden klub til Sundby Boldklub skal dit spillercertifikat være overført til administrationen. Du kan ikke spille kampe for Sundby Boldklub før dette er gjort.

Udmeldelse af medlemmer
Send en mail til klubbens administrator mail:  partner@sundbyboldklub.dk

Hvid du melder dig ud efter den 20 december eller den 1 Juli skal du betale kontingent for det næste ½ år

Melder du dig ud midt i en sæson kan du ikke få dine kontingent penge tilbage for resten af perioden

Mailen skal indeholde følgende informationer, husk samtidig at give træneren besked om udmeldelsen:

  • Navn
  • Adresse
  • Fødselsdagsdato
  • Hold
  • Sidste spilledag

Udmeldelse er først gældende fra den dag administratoren får mailen og det udmeldte medlem ikke skylder i kontingent.

Hvad vil det sige, at være medlem og frivillig i en idrætsforening og hvad betyder det i forhold til netop vores klub: Sundby Boldklub?

Hver forening har nemlig sin egen “foreningskultur” og når man er ny i en forening, kan det godt tage lidt tid at finde ud af, hvordan tingene plejer at blive gjort.

Sundby har en lang tradition og har været eksisterende i mange år. Det ville ikke have været muligt uden alle klubbens medlemmer og de kræfter, der er blevet lagt i klubbens ånd. Sundbys årelange overlevelse har været betinget af, at klubbens frivillige har været villige til at deltage i arrangementer, klubliv og arbejdsopgaver. Uden sociale begivenheder og opretholdelse af traditioner kan ingen klub overleve.

Generelt kan man sige, at det er vigtigt, at man overholder møde-/træningstidspunkter, og at man betaler det aftalte kontingent til tiden. Klubben er drevet af medlemmer, trænere og bestyrelsesmedlemmer, der arbejder frivilligt og ulønnet i deres fritid. Der er derfor ofte en forventning om, at alle giver en hånd med i de praktiske opgaver:

1) Måske er der brug for, at nogle hjælper med oprydningen efter træning
2) Eller måske er der brug for at nogen skal være en del af en kørselsordning,
3) eller at man hjælper med at sælge kaffe/bage kage til et klubarrangement.

Derudover skal man selv medbringe fodboldstøvler, benskinner og træningstøj.

Derudover er det vigtigt at huske:
1) Klubben er opbygget omkring medlemmernes ønsker på demokratisk vis – det betyder i praksis, at din stemme høres i klubben og bestyrelsen er altid åben for forslag, forbedringer og udfordringer! Husk at deltag til generalforsamling – det er én gang om året!
2) Klubben består ikke kun er dit hold – vis interesse for andre og følg med på hjemmesiden. Det kan eksempelvis også bestå i, at mødes i klubhuset efter træning for en kort stund og blande sig med klubbens øvrige medlemmer.

Hvorfor være med i en forening? – og hvad det kan føre til…

Når man vælger at deltage i foreningsaktiviteter, skal det selvfølgelig primært være fordi, man kan lide at lave den aktivitet, man nu engang deltager i. En anden grund kan dog også være, at man møder en masse forskellige mennesker med en fælles interesse. Et godt netværk kan være gavnligt, ikke mindst når det handler om at få et arbejde. Undersøgelser viser for eksempel, at over halvdelen af alle job formidles via netværk. Mange arbejdsgivere vil desuden se positivt på, at man er eller har været aktiv i foreningslivet.

SB INFO